Friday, April 28, 2006

mogens

klik på billedet for forstørring!





dette er umiddelbart det skøreste find, jeg har haft fornøjelsen af at se. jeg fik det overrakt af en fyr fra mit kollegie, som havde hørt om min passion for fundne skatte. han siger, at han fandt dette brev for nogle år siden, da det kom flyvende med blæsten på vesterbro. det er svært at forstå brevets præcise indhold og formål pga. de mange stavefejl og den manglende tegnsætning, men så vidt jeg kan forstå er det skrevet af "mogens på de 64", som har haft en drastisk konflikt med en mor og hendes to børn på 2 og 5 år. han fortæller om konflikten: "mogens hare bidt morer og børn derfå tøre more ikke at have mogens i sidt hjem"!
mogens søger nu en ny mor med børn, og opgiver adresse og telefonnummer til interesserede (sløret af hensyn til afsenderen), og kommer med opfordringen: "lad mig se vem morer er og børn uenden at være cineret(genert)".
er dette en kontaktannonce? eller er mogens blot interesseret i babysitter-jobs? det står hen i det uvisse... virkelig et herligt find!
(tak til Michael)

"gode" nok


denne lille vrede besked fandt jeg for et par timer siden ved en skole. jeg forestiller mig at det er en lærer der har skrevet om sine "gode" undskyldninger - men hvis ikke det var for håndskriften og det med at eje en bil, så kunne bitterheden og tøseharskheden da lige så godt tilhøre en pige fra 7. klasse.
den ødelagte linie i midten lyder: "ved ikke hvordan hun skulle kunne komme i skole...

NIKLAS

fundet af Christian Skov, Århus:


Dette find blev fundet neden for Dovnens Klint på Sydlangeland - hvilket for øvrigt er et meget stille sted, så jeg forstår kun udmærket den stakkels tyske drengs fortvivlelse... Spørgsmålet er selvfølgelig, om der reelt er mulighed for, at flaskeposten kommer fra Tyskland, hvilket dog logisk set er tvivlsomt. Men hvis I har en søn eller datter så sæt dem endelig til at skrive til NIKLAS.

Thursday, April 27, 2006

the godfather/de helt rigtige tråde



dette find blev gjort i et kryds, hvor jeg hold for rødt på min cykel. på forsiden ses et godfather-motiv, og på bagsiden er en hilsen til marianne og hendes nyfødte barn fra moster rikke og onkel anders. jeg er vild med tvetydighederne i kortet: skal en af afsenderne stå gudfar/gudmor til mariannes barn? og er marianne som en anden godfather, der sidder i kulissen og trækker i de HELT rigtige tråde?

ubrudt streg 1 & 2

imorges da jeg cyklede til studiet, fik jeg øje på en tegning, der lå i vejkanten, men havde for travlt til at vende om og samle den op. hele dagen ærgede jeg mig over, at jeg ikke havde taget mig tiden til at gå tilbage efter den. heldigvis lå tegningen der stadig da jeg cyklede hjem igen, og som bonus opdagede jeg, at der også var en tegning på bagsiden. begge er lavet med én ubrudt streg.

Saturday, April 22, 2006

rafle?



et fælles find gjort foran samfundsfaglig fredagsbar på AU. det er et fint lille touch at denne opfordring til hasardspil er skrevet på bagsiden af et visitkort fra et casino i nevada...

Tuesday, April 18, 2006

soledad


dette digt er fundet udenfor trinity college i dublin i sommeren 05. så vidt jeg kan læse står der:

en el mes de la augustia
mil y un cientos están
desde el crelo de la tortura
días de lagrimas cacrán
dónde a las identifican soledad

dónde viento procura alvidar

mine spanskkundskaber er ikke så store, men så vidt jeg kan forstå er indholdet af noget melankolsk karakter. jeg forestiller mig, at det kan være skrevet af en trist turist, som havde hjemve. forslag til oversættelser modtages gerne!

Sunday, April 16, 2006

krompir


denne finurlige indkøbsseddel fandt jeg i mit lokale supermarked forleden. er der nogen der kan fortælle mig om vi har at gøre med et officielt fremmedsprog - og i givet fald hvad 'krompir' og de andre ting så er?

Friday, April 14, 2006

er ved af flytte



dette billede er fundet i vejkanten langs vigerslev allé. er afsenderen mon en af de to fyre på billedet? og gad vide om parkeringsvagten var nådig?

17 ting



jeg fandt denne papirspose fra ordning&reda efterladt på et bord på en café, hvor jeg har arbejdet. Jeg forestiller mig, at det er en pige, der har købt et kort til sin kæreste, måske i anledning af en årsdag el. lign., og har skrevet kladden til kortet på posen.
på bagsiden af posen nævner hun17 ting hun vil give ham, varierende fra det søde og betænksomme til det mere kinky.
jeg holder især af punkt 6: personlig pleje af sygeplejerske, og punkt 8: erotisk gave.
hvad er en erotisk gave?
og hvem er bodil?

Monday, April 10, 2006

(det ved vi)


en gammel kending (tidligere vist på 'kunsten at hjejle') og samtidig mit yndlingsfind. jeg fandt dette a4-ark krøllet sammen indeni et poolbord på min gamle arbejdsplads (sammen med 'hvor meget urin?' fra min lomme, må det rangere som det mærkeligste sted jeg har fundet noget).
i mange år gik jeg og undrede mig over hvem lennert var, og hvorfor han fortjente denne smukke hyldest, men efter en række kommentarer på det første ofentliggørelse fandt jeg ud af at lennert var musiklærer på en skole i faaborg (hvor jeg også arbejdede) og at han gik på pension nogenlunde samtidig med at jeg begyndt at rode rundt indeni poolbordet. jeg håber virkelig at han fik sin sang, og at den ikke bare gik tabt da nogen tabte den ned i et af poolbordets huller...
...læg desuden mærke til den utroligt kontante og kyniske afslutning på sangen.

forandring og kompleksitet



endnu et find fra turen mellem kollegiet og fakta, jeg kan se på lærerens navn at udtalelsen kommer fra skolen der ligger lige midt imellem de 2 destinationer. det ser ud til at Mads har klaret sig ret godt, men også at Patrick ikke er en udpræget sympatisk type. måske er han allerede nu på vej ud på et sidespor...
og så er jeg temmelig imponeret over emnets tyngde og kompleksitet - da jeg gik i 8. klasse skrev jeg om loch ness uhyret.

Thursday, April 06, 2006

poul pære


dette fund blevet overrakt til mig af kødfar. han fandt denne seddel i sin lomme dagen efter en heftig druktur, og er ikke i tvivl om at han selv har skrevet den (ud fra håndskriften). han kan bare ikke huske at han har gjort det. jeg anerkender det som et fuldt ud gyldigt 'find'.

Tuesday, April 04, 2006

kun i seng og sove


fundet på mit gamle arbejde for et par år siden. et par timer inden jeg fandt denne seddel krøllet sammen i receptionen havde jeg fortalt en meget træt og tømmermandsramt ungarbejder at han ikke kunne få tidligt fri. dette var åbentbart den eneste måde han kunne formulerer sin skuffelse...